Et samtaleportræt med Helle Kristensen
Der er mange måder at være en del af hestesamfundet på. For nogen er det konkurrence og præstationer, for andre er det fællesskab og glæden ved heste. Fælles er kærligheden til hesten, og behovet for viden, fx når noget går galt. For Helle Kristensen begyndte “Uanvendelig eller Ridehest” netop dér: I en krise, hvor hendes egen hest blev alvorligt skadet, og hun oplevede, hvor svært det var at finde den viden, hun havde brug for.
Om Uanvendelig.dk
Uanvendelig.dk er et samarbejde med bl.a. Hestens Værn, som har til formål at skabe øget viden omkring skadede heste og genoptræning af disse. Herigennem øge antallet af heste der kan returnere til brug efter en skade. Målet er at færre heste aflives på uanvendelighedsforsikringen, som følge af skader.
Brug for viden
“Uanvendelig.dk startede som et hjertebarn,” fortæller Helle. ”Min egen hest Shadow kom rigtig alvorligt til skade under en løsspringning. Han smadrede stort set hele kroppen, da han sprang ud over barrieren i ridehallen. Det var en omfattende udredning, vi stod overfor med dyrlægen. Mange besøg, hvor der ofte opstod en masse spørgsmål, når jeg kom hjem. Jeg prøvede at søge efter artikler med faglig viden, men oftest var de enten gemt bag dyre betalingsmure eller skrevet på engelsk i et svært forståeligt sprog.”
Hun husker følelsen af at glide lidt ud på sidelinjen da hendes hest kom til skade. ”Jeg havde stadig den samme relation til mine staldkammerater, men min hverdag var ikke længere den samme. Jeg kunne ikke ride ture i skoven med de andre, jeg kunne ikke træne og da slet ikke tage til stævner. Alle de vaner og rutiner, der havde været en del af mit og Shadows liv forsvandt, da han blev skadet. Det var faktisk mega svært at være i. Det var hele hverdagen, som jeg kendte den med Shadow, der forsvandt.”
I sin søgning på viden fandt Helle artiklen ”Himlen bør vente.”
“Den ramte noget i mig. Den italesatte, at alt for mange heste ikke fik den rekreation, de egentlig havde brug for, fordi vi hesteejere manglede viden og støtte. Jeg tænkte: Ja, det er jo præcis der, det går galt..” Artiklen blev startskuddet til at Helle tog sin egen frustration over manglende viden, og satte handling bag.
Fra idé til platform
Helle tog nemlig kontakt til Hestens Værn, og pitchede en idé. ”De satte mig sammen Dyrlæge Lise Charlotte Berg, Dyrlæge og International dommer i dressur HC. Matthiesen, samt Berider Bjarne Nielsen. Egentlig var min oprindelige idé at følge en række heste med skader gennem deres behandlingsforløb, men det viste sig desværre at blive for omkostningstungt. Det blev derfor grundige evidensbaserede artikler, vi satsede på til en start.”
Fra begyndelsen var kvalitet nøglen. ”Alt på siden skal have et højt fagligt niveau. Artiklerne bliver skrevet eller gennemgået af mennesker med stor faglighed. Så man kan stole på det. Det var det, jeg selv savnede, og det blev fundamentet for uanvendelig.dk – at man kan have tillid til den viden vi deler, fordi man ved at det er fagpersoner der står bag.”
Fra det skrevne til det talte
Med tiden kom podcasten til. Ikke tilfældigt, men alligevel et sammenfald af flere omstændigheder fortæller Helle.
”Jeg lider af epilepsi, og efter jeg gik ned med stress i 2021, kunne jeg ikke længere skrive i samme omfang som tidligere. Skærmarbejdet triggede både migræne og epileptiske anfald. Samtidig kunne vi se, at færre læste de lange artikler på sitet til ende. Mange ryttere er jo, det jeg kalder tidsoptimister. Der er mange daglige gøremål omkring heste, og vi spurgte os selv – Hvordan kan vi stadig dele viden af høj kvalitet, men på en måde der passer bedre ind i folks hverdag med heste? Statistikkerne viste af podcast-mediet var i stærk fremgang, og det virkede naturligt at se den vej. En podcast kan man lytte til, mens man ordner bokse, kører til stalden, går tur etc. Det passer ind i rytternes liv.”
Behov for viden
Når Helle taler om udviklingen for uanvendelig.dk, beskriver hun et behov. ”Vi spørger: Hvor er der et behov for, at vi deler viden? Hvad er vigtig viden for hestene og rytterne? Derfor laver vi fx indhold om orm eller et tema om hestens luftveje. Vi planlægger ikke vores emner efter hvad der giver flest klik, men derimod hvad vi mener er vigtigt at få italesat og belyst. Hvis vi gerne vil sikre, at hesteejerne har adgang til faglig viden, så bliver vi nødt til at sikre, at den er tilgængelig for alle. Det skal ikke ligge gemt bag betalingsmure eller pakkes ind i reklamer. Vi har bevidst fravalgt annoncer, netop for at undgå interessekonflikter.
Da vi startede op var vores primære fokus at dele viden om skader og sygdomme, men ret hurtigt blev det tydeligt, at vi var nødt til også at italesætte den korrekte træning af hestene. Fordi undersøgelser viste, at en stor del af de skader hestene pådrager sig, er relateret til uhensigtmæssig træning og management.”
Projektet er finansieret af fondsmidler og frivillige kræfter. ”Der er ingen virksomheder, der tjener penge på “Uanvendelig eller Ridehest”. Det vi laver er kun muligt, fordi vi får støtte. Det gør os frie til at vælge emner ud fra faglighed og behov, ikke ud fra hvad der giver flest kliks og likes.” forklarer Helle.
Barndommens heste
Helle fortæller om hendes egen vej ind i hesteverdenen. ”Min mor har altid sagt, at hvis ikke de havde brugt pengene på heste, så havde de nok brugt dem på psykolog. Og det tænker jeg at hun har haft ret i. Hestene var mit frirum. Jeg startede på rideskole i 4. klasse, men jeg faldt af og brækkede skulderen efter få måneder. Jeg turde slet ikke komme op på hesten igen. Jeg stoppede efterfølgende på den rideskole. I stedet begyndte jeg at komme på små gårde i nærområdet og strigle hestene. Senere prøvede jeg islænderridning. Det var trygt og hyggeligt. Vi red i skoven, og jeg elskede det.”
Ponyen Maj
Det var ponyen Maj, der for alvor satte retningen. ”Hun var egentlig slet ikke egnet som børnepony. Vi havde de vildeste skænderier. Hun bed efter mig, og jeg bed nærmest igen. Men hun lærte mig min allervigtigste læring: At spørge om lov. Jeg lærte at jeg aldrig kunne tvinge mere igennem, end hvad hun var med på. Den tilgang har fulgt mig hele livet. Når jeg tænker tilbage, så er det jo nogle ret vilde ting, jeg egentlig har lavet med hende. Jeg red ofte uden sadel og sprang relativt højt, men stort set alt hvad jeg lavede med hende, var noget vi begge syntes var sjovt. Det syntes jeg er en ret vigtig læring. At det ikke kun skal være sjovt for mig, det skal også være sjovt for hesten.”
Staldens fællesskab
Helle husker teenageårene i stalden som en lykkelig kontrast til skolen. ”Jeg var lille, tynd, rødhåret, havde epilepsi og var ikke specielt modstandsdygtig. I skolen havde jeg det svært, men i stalden, dér var vi bare piger, der hyggede os. Vi havde et fantastisk sammenhold. Vi red i skoven, galoperede rundt på stubmarker, badede i fjorden. Vi hyggede os sammen og med vores heste. Vi brugte naturen rigtigt meget, når vi red. Det var enormt udviklende, og jeg kunne godt ønske at flere børn og unge i dag kunne få den oplevelse.”
Shadow
Mange år senere kom hesten Shadow ind i Helles liv. Shadow, hvis uheld den dag i ridehallen, blev grundlaget for Helles initiativ til ”Uanvendelig eller Ridehest”.
”Da jeg købte Shadow havde jeg set på uendeligt mange heste, men kemien var der bare ikke. Da jeg mødte ham, var jeg solgt. Jeg tror, jeg sad på ham i fem minutter, så vidste jeg, at han skulle være min. Han blev min makker i ti år. Jeg har aldrig været den teknisk dygtige rytter, der kan ride på alle typer heste. Tværtimod bliver jeg nervøs på fremmede heste. Men med de heste, jeg har relation til, kan jeg mærke præcist, hvor meget jeg kan bede om, og hvornår vi er klar til mere. For mig handler ridning om samarbejde, og min læring og udvikling har altid været afhængig af, hvilken hest jeg har redet på. Det er det, der er så særligt ved ridning. Det er én lang læringsproces, som ikke kun handler om, hvilke stævner vi gerne vil starte.”
Læring
Hun tilføjer: ”Jeg tror faktisk at jeg lærte lige så meget af Shadow i de perioder, hvor han var skadet, som da jeg red på ham. Jeg fik lov at tale med dyrlæger, smede, trænere og forskere. Jeg blev bedre som rytter, selvom jeg ikke nåede alle mine sportslige mål sammen med ham. Jeg fik mere viden om hvordan tingene hænger sammen, og jeg tænker tit: Succes kan være mange ting. Det er ikke nødvendigvis konkurrencemål og placeringer, der tæller, men rejsen derhen.”
At give noget videre
I dag ser hun sin datter Karoline på 8 år finde sin egen vej. ”Karoline har jo altid været omkring heste. Da hun var baby, stod Shadow og nussede hende i barnevognen. Hun er også blevet introduceret for ridning på samme måde, som jeg selv. I det tempo, hun har været klar til. Hvis hun var utryg ved at trave, så skridtede hun bare. Hvis hun var bange for at galoppere, så gjorde hun det ikke. Det har givet hende en stærk relation til hestene. Hun elsker dyr, og hun elsker det fællesskab vi har om hestene. Hun er ligesom mig på det punkt. Hun vil gerne dele glæden for heste med andre.”
Engagement i sporten
Helles passion for ridesporten, har også gjort at hun var tæt på at gå ind i sporten organisatorisk. ”Ved valget til bestyrelsen i DRF i 2024 blev jeg ringet op og spurgt, om jeg ville stille op. På det tidspunkt havde jeg skrevet temmeligt mange kritiske ord om rideforbundet. Jeg tænkte grundigt over det i 14 dage, for jeg havde jo siddet og været kritisk på afstand, og så måtte jeg spørge mig selv: Kan jeg tillade mig det, hvis jeg ikke er villig til at tage ansvar? Så jeg stillede op og fik faktisk overraskende mange stemmer, selvom jeg ikke kom ind. Det var nok meget heldigt, at jeg ikke blev valgt ind. Jeg tror, at jeg havde haft vanskeligt ved de politiske processer. Jeg er for passioneret og for utålmodig. Men nu har jeg trods alt optjent min ret til at være kritisk.”
Fra fiskeri til ridesport
Helle har arbejdet med kommunikation indenfor erhversfiskeriet, og hun oplever at erhvervsfiskeri og ridesporten deler nogle af de samme udfordringer.
“De seneste år, har erhvervsfiskeri været i politisk modvind. Fiskeriet gik fra at være mange små både til få store. Dette har har haft konsekvenser for debatten. I dag kender de fleste ikke en fisker personligt, og forståelsen for deres erhverv og udfordringer er forsvundet. Det betyder, at det politiske arbejde omkring erhvervsfiskeriet er baseret på holdninger og synsninger frem for faktuel viden. Politiske beslutninger bliver truffet ud fra et regneark.”
“Noget af det samme sker lige nu for ridesporten. Vi har amatørryttere, der har hesten som hobby, og så har vi eliten og de professionelle, der driver en forretning ved at træne og sælge heste. De to grupper har forskellige vilkår og indgangsvinkler til sporten, og de færdes ofte i forskellige miljøer. Den opdeling kan godt gå hen og blive lidt farlig, fordi det der ofte sker, når vi isolerer os i små homogene miljøer, er, at vi mister det brede perspektiv. I ridesporten er udfordringen at finde en måde, hvor vores fortælling om sporten kan rumme begge dele. Ellers får vi den her interne strid, hvor alle har en holdning til, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Det skaber polarisering, og polariseringen hjælper ingen.“
Følelsesladede debatter
Hun peger på, at både fiskeriet og ridesporten ofte ender i følelsesladede debatter: ”Det bliver let sort-hvidt. Men virkeligheden er kompleks. Efter min mening er vi nødt til at acceptere, at der findes mange måder ”at gå til hest på”. Det betyder ikke, at hårdhændet behandling er i orden, men det betyder, at vi skal hæve diskussionerne op på et mere nuanceret niveau. Der er ikke én hesteperson eller én gruppe i hestesamfundet der sidder med ”de vises sten”. Alle mennesker der har med heste at gøre, bør efter min mening have interesse i kontinuerligt at tilegne sig ny viden og turde være åbne på tværs af interesser. Vi bliver nødt til at finde en vej, hvor fællesskabet kan rumme hele spektret.”
Fremtiden for ridesporten
Når Helle ser frem, er hun klar: ”Hvis sporten skal have en fremtid, skal vi tale mere om relationen til vores heste. Hestene er essensen af vores sport. Vi har at gøre med levende dyr, og det er det, der gør sporten unik. Jeg tror vi bliver nødt til at sænke barren for succes i vores sport en lille smule. Forstået på den måde, at hvis vi reducerer fortællingen om vores sport til kun at omhandle præstationer og resultater på øverste hylde, så taber vi den gode fortælling, og vi riskerer at reducere hesten til et redskab. Både internt, men særligt også ud mod den brede befolkning. Vi bliver nødt til at kigge lidt på, hvordan hele vores sport er indrettet og hvilken fortælling vi sælger.“
“Hvis vores fokus kun er på stævner og præstationer, så tror jeg vi kommer til at spænde ben for sporten. Vi kan jo se flere steder at antallet af starter falder. Flere fravælger stævnerne. Nogen fordi de ikke orker ræset og de negative oplevelser, andre fordi økonomien spænder ben.“
Ønske til DRF
“Jeg kunne ønske mig at Rideforbundet ville kigge på, hvordan vi kan tiltrække nye børn og unge til sporten. Uden at det nødvendigvis betyder at de skal have en dyr pony, for at de kan udvikle sig positivt. Jeg tror det vil være en sund øvelse at tale om, hvem vi gerne vil tiltrække til sporten. Er det alene dem der har råd til at købe de gode heste? Eller vil vi også prioritere at være en sport for bredden. Vi kommer ikke udenom at ridning er dyrt, og det er ikke en menneskeret at gå til ridning. Men dem der vælger ridesporten, skal gøre det, fordi de elsker hestene. Det er derfor børn plager deres forældre om at få lov til at gå på rideskole. Ikke for at tjene penge eller ride internationale stævner. Hvis vi husker det, kan vi bevare ridesportens sjæl.“
Hvad er succes?
“Succes kan i min optik være mange ting. For mig var det ikke at ride de klasser, jeg drømte om. Det var at få en ti år lang relation med en hest, der lærte mig alt muligt andet. Det var at opdage, hvor meget jeg kunne lære, da han stod skadet. Det var at være privilegeret nok til at at have dygtige fagfolk omkring mig og blive klogere på heste generelt. Det er ikke nødvendigvis målet, men rejsen, der tæller.”
Helle og heste – Nu og i fremtiden
Helles rejse med heste fortsætter, lige nu sammen med Karoline og i form af rideture en gang imellem på en venindes hest. ”Vores hus er halvvejs splittet i atomer, men når vi er længere med renoveringen, skal der helt sikkert heste på farmen igen.”
“Uanvendelig eller Ridehest” er i dag både et arkiv af viden og en stemme i debatten. Helle er et eksempel på hvordan man kan sætte relationen til hesten først, men samtidig også omsætte egne behov for viden, ved at sætte sine kompetencer i spil. Så en idé kan blive til virkelighed og glæde for rigtig mange andre.
Du finder “Uanvendelig eller Ridehest” store artikelkatalog på Uanvendelig.dk og kan lytte til podcasten, der hvor du normalt lytter til podcasts. Desuden er “Uanvendelig” og Helle også at finde her på HorseJournal platformen på bloggen “Uanvendelig” samt “Lille Lises Ridesport” Rigtig god fornøjelse.
Fotos: Privat